Faciliteter på Favsbjerg Naturhostel

Om du er single, kærestepar, en større gruppe eller lejrskole på tur, så kan vi finde en løsning der passer perfekt til jeres behov

Favsbjerg Naturhostel byder først og fremmest på ro, nærvær og kontakt med naturen. Alle stedets faciliteter er bygget i ét med naturen og har et unikt særpræg der bare SKAL opleves. Vi byder på komfort, hygge og aktivitet via vores alsidige muligheder. Stedets mange kroge giver rig mulighed for at gå i ét med naturen og er forbundet med et stisystem egnet til både barnevogne og kørestole. Derudover er der skovvolley, fodboldbane, en lille legeplads, skov-fitness, vildmarksbad, sauna og mulighed for at leje vores helt særlige terrængående kørestole.

luksus midt i naturen, vildmarksbad, Favsbjerg Naturhostel
Klatretræ, legeplads, Favsbjerg Naturhostel

Centerbygningen

Centerbygningen er placeret i midten af naturejendommen. Omkring den er der p-pladser, fodboldbane, skovvolley bane,
gyngestativ, legeplads og sandkasse til de små. I selve bygningen er der to familie toiletter med bad og puslebord og to
toiletter med bad som er egnet til kørestolsbrugere. I vores Centerbygning finder du også receptionen, fælles opholdsstue, internet og mulighed for at nyde en morgenmadsbuffet med lokale produkter.

I højsæson vil det være muligt at nyde udvalgte retter, kager, is, smørrebrød, salater og sandwich med tilhørende varme og kolde drikke. Ligesom der vil være forskellige aktivitetsdage & fællesspisninger.

Centerbygningen, Favsbjerg Naturhostel
Cafeen, Favsbjerg Naturhostel
cafeen, Favsbjerg Naturhostel

Kreahytten

Kreahytten er ca. 70 m2 stor. Her er fuldt møbleret med plads til 50 mennesker. Den tilknyttede gårdhave med stor kamin og solsejl skaber rammerne for mange dejlige stunder i naturen. Dette er hytten vi bruger til alt fra møder, konfirmationer, fødselsdage, fællesspisninger og meget mere. Den er i højsæsonen også et  fælles opholdsområde for vores feriegæster. Det er muligt at tilkøbe overnatning i vores små hyggelige træhytter.

Søhytten

Søhytten er ca. 110 m2 stor. Her er fuldt møbleret med plads til 60-65 mennesker privat skov Spa. Der forefindes udstyr som service, kaffemaskine og serveringshjørne (bar). Et stort udekøkken med grill, stenovn, køleskab og opvaskemaskine følger med og der er mulighed for at leje musikanlæg og projektor til div. arrangementer. Søhytten er til store grupper, for eksempel familiekomsammen, firmaevent eller lejrskolen. Overnatning i tilhørende sovehytter med 20 sovepladser.

Familiehytterne

Som navnet antyder er denne hytte til jer på familietur. Hytterne er på 19 m2 og fuldt isolerede og med eget varmeanlæg.
De er indrettet med et lille soverum med to senge. Der er et mindre opholdsrum med to køjesenge, et lille køleskab, kaffemaskine og elkedel. Derudover er der et simpelt bålkøkken samt et bord/bænkesæt, overdækket med solsejl lige udenfor hytten. Toilet og bad findes inden for kort gåafstand.

Små hytter

Disse hytter er beregnet til maks. 2 personer. Der er udstyret med dobbelt seng og et lille siddehjørne, derudover er der et
simpelt udekøkken, et bord/bænkesæt overdækket med solsejl lige udenfor hytten. Toilet og bad findes inden for kort gåafstand.

Kørestolsegnede hytter

Hytterne “Alpha” og “Omega”

Enhver god naturoplevelse starter med at kunne være udhvilet og have tilfredsstillet de mest basale behov. For mennesker med fysiske udfordringer er dette ikke anderledes. Derfor har vi på Favsbjerg Naturhostel udviklet og designet hytterne “Alpha” og “Omega” i samarbejde med kørestolsbrugere. Hytterne er på 19 m2, mobile og fuldt isolerede og med eget varmeanlæg. De er indrettet med skydedøre, et lille nødtoilet i midten af vognen (kassette toilet) og et lille soverum med to
senge. Der er et mindre opholdsrum med to køjesenge, et lille køleskab, kaffemaskine og elkedel. Derudover er der et udekøkken med grill og 2 gasblus samt et bord/bænkesæt, overdækket med solsejl lige udenfor hytten.

Vildmarksbad

Der er mulighed for at leje vore lækre vildmarksbade fra faciliteterne på stedet

Solnedgangen på Favsbjerg nydes allerbedst fra det varme vand med et køligt glas i hånden.

Vores vildmarksbade er opvarmet med brænde, og er desuden flytbare. Det betyder helt konkret, at du kan vælge den allerbedste placering for din fuldendte aften med den du holder af.

Og efter aftale kan kokken af Favsbjerg lave en smuk anretning til den helt perfekte aften. Læs mere om Kokken Tobias HER

Vildmarksbad og bålhygge, Favsbjerg Naturhostel
Bålplads, Favsbjerg Naturhostel
luksus midt i naturen, vildmarksbad, Favsbjerg Naturhostel

Terrængående kørestole Extreme X8

Terrængående kørestole
Pladsen skal være fremkommelig for alle, derfor kan personer med fysiske udfordringer eller gangbesværede låne en af vores terrængående kørestole.
Extreme X8 har et simpelt “interface”, hvilket gør den let at betjene – den er egnet til både højre- og venstrehånds betjening
terrængående kørestol, Favsbjerg Naturhostel
kørestol

Udendørsarealer og aktiviteter

Link til vores galleri, klik Her

Favsbejerg Naturhostel